SORGGRUPPE

Sorggruppe

En sorggruppe er for voksne som har mistet

- ægtefælle/samlever

- barn

- forældre

- søster, bror

- nærtstående familie

- ven, veninde, kollega

Den er et gratis tilbud fra kirken.

Sorggruppen er et tilbud om at møde andre i samme situation, og på den måde være fælles om de oplevelser og erfaringer, der kan være svære at dele med andre, også med ens nærmeste.

Gruppen giver mulighed for at tale med nogen om sorgen og finde støtte og livsmod til at tackle hverdagen efter tabet. 

I en sorggruppe kan den enkelte sætte ord på det der rumstere indeni – stort og småt – og det i et fælles fortroligt rum med andre i samme situation.

Sorg er ikke noget som man skal ”komme over” - det er derimod en følgesvend, som man skal lære at leve med. I et fællesskab kan vi støtte hinanden og lære af vores fælles erfaring på vores vej gennem sorgens landskab.

Sorggruppen ledes af sognepræsterne og disse vil lede samtalerne og komme med små oplæg til samtalen.

Gruppen baserer sig på gensidig respekt og tavshedspligt.

Vi mødes ca. hver 14. dag i Grubehuset, kirkestræde 1A, fra kl. 16.00-17.30.

Tilbuddet er gratis og hvis du er interesseret i at deltage, kan du kontakte en af nedenstående sognepræster m.h.t. til tilmelding og praktiske informationer.

Arendse Wulff-Jørgensen, sognepræst

tlf. 21 19 20 28

mail: arw@km.dk

Anne Bundgaard Hansen, sogne- og diakonipræst

tlf. 25 12 10 39

mail: anbh@km.dk